Interesseret i at blive franchisetager?
Er du interesseret i at blive franchisetager, så få her et overblik over alle de koncepter, som vi hos FranchiseMatch samarbejder med.

3 tips til at opbygge en loyal kundebase som franchisetager

Som selvstændig franchisetager bliver du nødt til at have tilbagevendende omsætning som førsteprioritet. Tilbagevendende omsætning sikres via en loyal kundebase - og i indlægget her får du vores tre bedste bud på at opnå netop dette.

Lars Gaarde
Lars Gaarde
Partner - GML-HR

Uanset størrelsen på dit franchisekoncept er kundeloyalitet altafgørende.

Undersøgelser viser, at loyale kunder i gennemsnit køber 67% mere end nye kunder. Derudover er det også næsten 10 gange dyrere at tiltrække nye kunder, end det er at fokusere på de eksisterende kunder. 

Vi har derfor samlet tre effektive strategier, som du kan bruge i dit arbejde med kundetilfredshed. 

  1. Etabler stærke kommunikationskanaler til dine kunder

Som selvstændig franchisetager har du ansvaret for at opbygge de rette kommunikationskanaler til dine kunder. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan du bedst kan lykkes med dette – og hvilke kanaler du skal bruge.

To gode bud er via forretningens egen kundedatabase eller igennem de sociale medier. 

En datasikret kundedatabase er en god måde at holde kontakten til dine kunder igennem glædelige påmindelser.

Dette kunne f.eks. være ved at ønske dem tillykke med fødselsdagen eller ved at sende dem et månedligt nyhedsbrev. Det kunne også være ved at sende personlige tilbud til bestemte kundesegmenter. 

De sociale medier kan være en fantastisk direkte kontaktkanal til dine kunder.

Internettet er efterhånden en stor del af stort set enhver forretning, og det kan derfor være altafgørende, at din virksomhed er aktiv på de sociale medier.

De sociale medier er en nem måde at kommunikere til dine kunder på daglig basis. Mange kunder vil også intuitivt forsøge at kontakte dig over sociale medier i stedet for mere traditionelle kanaler som f.eks. e-mail og over telefonen.

Et hurtigt tip til sociale medier: Minimer gerne mængden af reklamerende opslag, og sørg i stedet for at skabe værdi for dine kunder med informative og værdiskabende opslag.

  1. Overvej ekstra frynsegoder til dine mest loyale kunder. 

En af de måske nemmeste (og billigste) måder at opbygge en loyal kundedatabase er igennem ekstra frynsegoder.

Her er det vigtigt, at du tilpasser frynsegoderne til dit koncept. Overvej derfor, hvad dine kunder ville sætte ekstra stor pris på, og hvad der skaber værdi for lige præcis din kundebase.

Hvis du arbejder i restaurationsbranchen, kunne det f.eks. udmunde sig i, at dine loyale kunder optjener point ved hvert måltid, som de kan bruge til at indløse gratis emner på menuen.

Det kunne også være, at de mest loyale kunder får en gratis sideret eller gratis opgradering af menuer fra mellem til stor.   

Det er små ting, som giver en lille udgift til forretningen, men som sikrer tilbagevendende kunder, der dermed betaler sig selv hjem mange gange.  

  1. Glem ALDRIG at smile

Det sidste punkt virker måske indlysende, men vi vælger alligevel at gøre opmærksom på det. For et venligt smil er simpelthen en altafgørende faktor, hvis målet er at opbygge loyale kunder.

Et forsøg udarbejdet i England undersøgte, om der var forskel på, hvor mange penge kunder brugte i en butik, hvor den eneste variable faktor var forretningens velkomst.

Resultatet af undersøgelsen viste, at kunder som blev mødt af et smil, brugte op til 67% flere penge end de kunder, som ikke blev mødt af et smil. 

Og selvom det selvfølgelig falder langt de fleste forretningsejere helt naturligt at møde besøgende med et smil, er det alligevel værd at være ekstra opmærksom på.

  

 

#Alt om franchisetageren  #Franchiseellerselvstændig  #Hvad skal der til?  #succes som franchisetager  #Vejen til at blive franchisetager