Interesseret i at blive franchisetager?
Er du interesseret i at blive franchisetager, så få her et overblik over alle de koncepter, som vi hos FranchiseMatch samarbejder med.

Fordele som franchisetager frem for selvstændig

En franchisetager adskiller sig fra “almindelige” selvstændige erhvervsdrivende ved at have et stærkt koncept i ryggen. Et koncept, der har bevist sin succes og giver franchisetagerne en række stordriftsfordele i form af f.eks. fordelagtige leverandøraftaler, fælles IT-systemer og markedsføring.

Hanne Puggaard
Hanne Puggaard
Partner - GML-HR

Som franchisetager driver du din egen forretning og er samtidig en del af en kæde med et centralt kædekontor. Med andre ord er du selvstændig erhvervsdrivende i et forretningskoncept, der allerede har bevist sin succes. 

Man kan sige, at du får det bedste fra to verdener:  

  • Du får fod under eget bord og dermed friheden til at bestemme over din egen forretning, ansætte dit eget personale, selv afgøre hvor meget du vil arbejde, og derigennem hvor mange penge du vil tjene.
  • Du bliver bakket op af et centralt kædekontor, der allerede har et gennemprøvet koncept, så du ikke med din forretnings liv som indsats selv skal ud og eksperimentere med sortiment- og konceptudvikling, markedsføring og diverse lovgivning for forretningsområdet. Mange koncepter tilbyder også at hjælpe med administration såsom fakturering og lønkørsel. 
  • Som franchisetager nyder du godt af de stordriftsfordele, der ligger i fælles indkøb til en større kæde. Det betyder bedre betingelser på tilsvarende varer, end hvis du selv skal købe ind til din egen enkeltstående forretning. Herigennem sikrer du bedre indtjening til dig på de samme varer.
  • Du får kollegaer i kæden, som alle også er franchisetagere i deres egen forretning. Dermed har du sparringspartnere, der sidder i præcis samme situation, som du gør, og kan forstå de problemstillinger, du gerne vil have sparring på.

Som franchisetager kan du tage dig af det, du sikkert er allerbedst til – nemlig at drive din forretning. Du kan ”klikke direkte ind” i et forretningskoncept, som andre har udviklet og afprøvet for dig. 

Franchisefinansiering

FranchiseMatch hjælper dig med finansieringen til at komme i gang med dit franchiseeventyr.

Det kræver tre ting:

  • At du bliver franchisetager i et af de koncepter vi samarbejder med.
  • At du er dygtig til at drive en tilsvarende forretning.
  • At du privat har en positiv formue.

Forretningsplanen er på forhånd trykprøvet, så er du ambitiøs og af den rette støbning, bliver finansieringen ikke et problem. Læs mere om dine finansieringsmuligheder her

#Franchiseellerselvstændig  #franchisefinansiering  #Vejen til at blive franchisetager