Franchise kandidatdatabase
Du er kun ét klik fra at åbne nye karrieremuligheder. Upload dit cv i vores database.
Interesseret i at blive franchisetager?
Er du interesseret i at blive franchisetager, så få her et overblik over alle de koncepter, som vi hos FranchiseMatch samarbejder med.
Ledige stillinger
Kunne du være interesseret i at blive franchisetager hos en af vores sambejdspartnere?
Følg dette link og se hele listen over alle de stillinger, som er ledige netop nu.
Kontaktpersoner
Hanne Puggaard
Hanne Puggaard
Partner - GML-HR

Krav til franchisetager

Som franchisetager arbejder du ikke bare for den virksomhed, du driver franchise på vegne af: Du er selvstændig virksomhedsejer. Det liv er bestemt ikke for alle, og derfor er det vigtigt, at du er så godt forberedt som overhovedet muligt, inden du begiver dig ud på dit nye forretningseventyr.

Den selvstændige franchisetager: En særlig persona

Vi ser ofte en bestemt type lykkes som franchisetager. Vi skal understrege, at det i princippet kan lykkes for alle at være selvstændig, men vi ser ofte disse 6 karakteristika, som kendetegner dem, der klarer det bedst som franchisetager:

  1. Stærk psyke. De bedste franchisetagere har et helt særligt mindset. De er robuste og formår at tænke positivt og se løsninger og muligheder, fremfor at fokusere på nederlag og problemer. Den dygtige franchisetager magter at stå imod hårde perioder og overkomme de fejltagelser, der uundgåeligt dukker op undervejs. Nogle ting har man bare ikke kontrol over, uanset hvor stærkt et koncept man repræsenterer og hvor dygtig man selv er.
  2. Høj arbejdsmoral. At være vedholdende og arbejdsom er helt essentielt for succes som franchisetager. Som selvstændig skal man være klar på at løbe stærkt og arbejde meget og hårdt for at få succes.
  3. Stærke lederegenskaber. Handlekraft og evnen til at træffe gode beslutninger er utroligt vigtigt som franchisetager. Det er lige dele analytisk sans såvel som evnen til at få eksekveret på beslutningerne, der udvikler og driver forretningen fremad.
  4. Godt købmandskab. Dygtige franchisetagere sætter kunderne i centrum. De ved godt at det handler om at kunne tilbyde de rette varer til den rette pris på det rette tidspunkt og i de rette mængder. De udviser en sund kommerciel ærgerrighed, sætter tæring efter næring og motiveres af at se forretningen vokse.
  5. Stabilt bagland. Hvis familien ikke er villig til at bakke op om dit liv som selvstændig, kan det blive for hårdt og konfliktfyldt i længden. Det ender med at gå ud over både familien og forretningen.
  6. Loyalitet overfor konceptet. Den gode franchisetager accepterer roller og ansvar og en fælles interesse i at udvikle og drive forretningen fremad. Det betyder ikke, at man ikke kan være uenige, men man skal kunne affinde sig med, at man som franchisetager er en del af en større sammenhæng.