Interesseret i at blive franchisetager?
Er du interesseret i at blive franchisetager, så få her et overblik over alle de koncepter, som vi hos FranchiseMatch samarbejder med.

Franchisetagerens 5 essentielle egenskaber

Der findes mange forskellige ”typer” af franchisetagere, men vi ser alligevel oftest mange af de samme egenskaber hos de dygtige af dem. Vi har samlet 5 vigtige egenskaber, som den dygtige franchisetager ofte besidder.

Janne Nissen
Janne Nissen
Seniorkonsulent - GML-HR

Kan du skabe vinderteams – og trives du i en ledende rolle?

For at lykkes med et franchisekoncept er det en forudsætning, at du kan motivere dine medarbejdere.

Du kan ikke skabe succesen alene, og derfor skal du have alle medarbejdere med dig, så I sammen kan stræbe efter at gøre forretningen så stærk som muligt.

Vi ser især 5 personlige egenskaber, som vi mener er vigtige at besidde som franchisetager.

1.) Du trives med at gå forrest

Husker du din ”rolle” i skolegården? Var du den, der fandt på nye lege og fik alle med? Faldt det dig naturligt at gå forrest i venneflokken?

Det er et rigtig godt udgangspunkt, at du i en tidlig alder har været vant til at tage teten på mange områder. Dette drive for lederskab kan dog også udvikles med alderen, og så længe du i dag føler dig tilpas som leder, er det fint.

2.) Du har masser af drive

Beskriver vennerne og kollegaerne dig som en duracell-kanin? Motiverer det dig at starte nye ting, og elsker du at prøve dig selv af i egne projekter?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, står du med et rigtig fint udgangspunkt for at blive franchisetager. Det kræver masser af energi at starte som selvstændig – så hav hellere for meget end for lidt i reservedepoterne.

3.) Du er ydmyg

Som franchisetager skal du være åben for andres input. Kvalificeret rådgivning og støtte viser sig ofte at være af afgørende betydning for franchiseforretninger, og derfor ser vi modtagelighed over for gode råd og vejledning som en af nøglerne til succesfuld franchising.

Desuden sætter de fleste kunder og medarbejdere pris på en vis portion ydmyghed.

4.) Du er vedholdende

Som franchisetager skal du bide dig fast og holde ved – selv når det ser sortest og sværest ud. Du vil uundgåeligt få nogle slag over nakken, og her er det super vigtigt, at du bliver ved med at kæmpe.

Der er masser af bump på vejen mod den gode forretning. Desto flere af disse du kan “overleve”, desto stærkere kommer du ud i sidste ende.

5.) Du er positiv

Er du den, der altid ser glasset som halvt tomt i stedet for halvt fyldt? Så er en karriere som franchisetager ikke det rette for dig.

Det er livsnødvendigt, at du bidrager med positiv livsindstilling overfor medarbejderne, kollegaer fra andre butikker, kunder osv. Det spreder god energi – og god energi er med til at give gode resultater på bundlinjen.

Giv dig selv plads til energiskabende aktiviteter

Du må ikke glemme at give dig selv den rette benzin på motoren og sørge for at gøre ting, som du får energi af.

Du skal være en masse for andre, så husk at være noget for dig selv. Når først du starter og har rigtig travlt, kan dette være svært at huske.

En idé kunne være at lave en lille pagt med dig selv og skrive alt det ned, der giver dig god energi, og lægge disse aktiviteter ind i din egen lille ugeplan.

På den måde sikrer du dig, at du er den bedste udgave af dig selv på arbejdet, og det vil komme din forretning til gode.  

#Alt om franchisetageren  #Franchiseellerselvstændig  #Hvad skal der til?  #succes som franchisetager  #Vejen til at blive franchisetager