Interesseret i at blive franchisetager?
Er du interesseret i at blive franchisetager, så få her et overblik over alle de koncepter, som vi hos FranchiseMatch samarbejder med.

Hvad skal der til for at blive Franchisetager?

Kan du identificere dig med konceptet, og brænder du for det? Besidder du masser af drive, vedholdenhed, positivitet og en god forretningsforståelse? Hvis du kan svare JA til ovenstående, har du et godt grundlag for at gå ind i et franchisekoncept. 

Lars Gaarde
Lars Gaarde
Partner - GML-HR

Som franchisetager skal du, udover at have en masse energi, drive og godt købmandskab, kunne rejse den nødvendige kapital, som det enkelte koncept kræver. 

Det er meget forskelligt, hvor stor indtrædelsesafgiften er, ligesom opstartsomkostningerne varierer. Det er væsentligt at gennemgå budgetter mv. grundigt med en uvildig finansiel rådgiver, så du går ind i aftalen på et oplyst grundlag – herunder at sikre dig, at du adgang til den nødvendige kapital. 

Vi oplever, at din baggrund for at blive franchisetager kan være forskellig. Overførbar erfaring er naturligvis en klar fordel, men ikke altid et must! En blandet sammensætning af forskellige franchisetagere med forskellige kompetencer kan give en dynamik og sparring på kryds og tværs – en sparring som i sidste ende kan være med til at skabe gode resultater for alle parter.

De væsentligste kompetencer er de kommercielle – dvs. du skal have flair for kunder, salg og ledelse, ligesom du forstår og formår at tjene penge. Den erfaring kan erhverves i mange stillinger.

Udvælgelsesprocessen – dialog med franchisegiver 

Når du først har valgt, at franchising er den rette vej for dig, og du har udvalgt det rette koncept til dig, følger der en rekrutteringsproces med franchisegiver. Her skal du, ligesom til enhver anden ansættelsessamtale, levere en god performance, demonstrere dine færdigheder og din personlighed. 

Franchisegiver er naturligvis interesseret i at få de bedste ind i lige netop deres koncept, så du skal agere proaktivt og professionelt for at sikre, at det er dig, der bliver deres næste franchisetager. 

#Hvad skal der til?  #Vejen til at blive franchisetager