Interesseret i at blive franchisetager?
Er du interesseret i at blive franchisetager, så få her et overblik over alle de koncepter, som vi hos FranchiseMatch samarbejder med.

Hvordan er konkurrencen i byerne, franchisetager?

Kendskab til konkurrenter og branchens særlige konkurrenceparametre er en forudsætning for succes som franchisetager. Vi giver vores indspark til, hvad du bør undersøge i relation til at vælge den rette lokation for din forretning.

Janne Nissen
Janne Nissen
Seniorkonsulent - GML-HR

Konkurrencesituationen beskriver, hvor hårdt og hvordan der konkurreres i en branche.

Hvordan er konkurrencesituationen i byen, hvor er konkurrenterne placeret og hvordan klarer konkurrenterne sig?

Vi anbefaler dig kraftigt at analysere konkurrencesituationen i den by, du ønsker at åbne din forretning i.

Er barndomsbyen det rette sted?

Når du analyserer konkurrencesituationen, handler det om at lave et grundigt analysearbejde i samarbejde med kompetente fagfolk.

Måske har du kig på din barndomsby, og du går og drømmer om en bestemt placering – men er det den rigtige placering for at skabe en god forretning til det koncept, du har kig på 

Spar ikke på din tid her og spring aldrig let over denne del i din planlægning af din kommende karriere. Konkurrencesituationen er en vigtig parameter, både når du skal lægge budget, men også vigtig for hvor stor succes du kan få.  

Porter’s five forces

Konkurrencesituationen i byen afhænger selvfølgelig også af branchens overordnede konkurrencesituation.

Her kan du tage udgangspunkt i den anerkendte model Porter’s Five Forces, som kan give dig et godt billede af, hvor attraktivt det er at gå ind i branchen.  

Ifølge Porter’s model bør du tage hensyn til følgende omstændigheder, når du vurderer konkurrencesituationen:

  • Industriens overordnede konkurrence (hvor mange konkurrenter er der, hvor stærke er de, og hvor loyale er deres kunder?)
  • Hvor stor truslen fra potentielle nye spillere på markedet er (er der høje kapitalkrav eller andre barrierer, der gør det svært at træde ind på markedet – og er industrien meget profitabel, som vil gøre den ekstra attraktiv for nye udbydere?)
  • Leverandørers forhandlingsstyrke (har du nemt ved at skifte leverandør uden at gå på kompromis med kvalitet og/eller pris?)
  • Købernes forhandlingsstyrke (er der mange tilsvarende udbydere til dit produkt, som køberne har nemt ved at gå til i stedet for dig?)
  • Truslen fra potentielt substituerende produkter (hvor nemt har dine kunder ved at skifte dit produkt ud med et lignende?)

Når du har Porter’s Five Forces på plads, kan du stille det op mod de mulige byers infrastrukturer. Vi oplever tit, at nogle byer har uudnyttet potentiale, mens andre allerede er mere end mættede.

Her gælder det om at være smart, grundig og intelligent – og kunne spotte de gode muligheder.

Få hjælp af franchisegiver og FranchiseMatch

Franchisegiver har helt sikkert lavet flere forskellige analyser, som du kan få lov til at få indblik i – men kast altid dine egne øjne på alting, så du kan træffe den bedst tænkelige beslutning.

Derudover vil du også have mulighed for at sparre med franchisegiver om valg af by – de har uden tvivl selv nogle gode bud og vil også hellere end gerne vende dine egne analyser med dig.

Hos FranchiseMatch hjælper vi selvfølgelig også med rådgivning af konkurrencesituationen i de forskellige byer. Vi ønsker naturligvis, at du har de bedst tænkelige vilkår for at opnå succes med din franchise, og disse vilkår opstår, når du har så god en forståelse for markedet og konkurrencesituationen som muligt.

 

#Alt om franchisetageren  #Hvad skal der til?  #succes som franchisetager  #Vejen til at blive franchisetager