Interesseret i at blive franchisetager?
Er du interesseret i at blive franchisetager, så få her et overblik over alle de koncepter, som vi hos FranchiseMatch samarbejder med.

Interview med Emilie og Erik, Børneloppen-Franchisetagere

Vi har interviewet Emilie og Erik om at være franchisetagere hos Børneloppen. De forklarer bl.a., hvorfor det stærke franchisenetværk er værdifuldt, hvordan hovedkontoret hjælper og støtter, og hvordan de har overkommet deres udfordringer.

Mie Reenberg
Mie Reenberg
Konsulent - GML-HR

Kort om franchisetagerne

Emilie Albjerg, 30 år, uddannet Finansøkonom med speciale i ejendomshandel. Ejer butikken i Odense sammen med sin svoger Erik Simonsen, 29 år. Erik har en søn på 3,5 år, og Emilie er gravid med sit første barn.

Franchisetagere hos Børneloppen Odense siden 2019. Børneloppen er et af vores tilknyttede franchisekoncepter.

Hvorfor ønskede I at blive franchisetagere, og hvorfor netop dette koncept?   

“Fordelen ved franchising er, at man bliver en del af et etableret bagland, som kan hjælpe med stort og småt. Vi behøvede ikke selv opfinde den dybe tallerken, det var der andre, som havde gjort for os.

Derudover er vi flere om at bidrage med gode idéer og dele regningen til bl.a. hjemmeside, IT-system osv.

Konceptet er stærkt, banebrydende og bakker op om en grønnere hverdag for børn og børnefamilier. Vi ønsker at være med til at sprede det gode budskab og øge tilgængeligheden for køb og salg af brugt tøj og udstyr til børn.”

Hvad er det bedste ved at være selvstændig, og er der noget, der har overrasket jer? 

“Vi kan forme vores virksomhed præcis som vi ønsker, og vi har frihed til at skabe et miljø og en butik med de fedeste rammer.

Det der har overrasket os mest, er hvor mange engagerede timer vi bruger – bare fordi vi har lyst.”

Hvilke udfordringer er I stødt på, og hvordan har I løst dem? 

“Vi har stødt på flere udfordringer, men vi bruger netværket i franchise-kæden, hvor der altid er gode råd at hente.

Derudover så er det ”learning by doing” – nogle gange går det virkelig godt, andre gange lærer man noget nyt. ”

Hvad får I hjælp til fra franchisegiver i forhold til, hvis I var startet op selv? 

“Som nyudsprunget selvstændig er det trygt at være en del af et større netværk, hvor vi kan sparre og vidensdele med andre, der står i præcis samme situation som os selv.

Helt fra start blev vi en del af et allerede etableret koncept og kunne således drage nytte af IT, kassesystem og butiksinventar, som alt sammen var specialudviklet til Børneloppen.

Derudover er vi i kæden en del af fælles indkøbsaftaler, markedsføring og branding.”

Hvis I skulle give en kommende franchisetager et godt råd, hvad ville det så være? 

“Lyt til dem der har været i branchen i længere tid, end du har. De har en masse erfaring, og der er bestemt ingen grund til at begå en fejl, som en anden i kæden allerede har lært af.

Vær helt sikker på, at du kan og vil lægge en stor del af dit liv i dit arbejde. Din butik bliver dit barn – og du vil gå igennem ild og vand for at skabe din egen succes.”

#Franchiseellerselvstændig  #Hvad skal der til?  #succes som franchisetager  #Vejen til at blive franchisetager