Interesseret i at blive franchisetager?
Er du interesseret i at blive franchisetager, så få her et overblik over alle de koncepter, som vi hos FranchiseMatch samarbejder med.
Kontaktpersoner
Hanne Puggaard
Hanne Puggaard
Partner - GML-HR

Før du skriver under

Før du skriver under på din kontrakt, bør du naturligvis læse den grundigt igennem, så du med god samvittighed kan indgå en forhåbentlig frugtbar aftale for både dig og franchisegiver.

Derudover anbefaler vi, at du har styr på en række forhold, som kommer til at have en stor påvirkning på dit virke som franchisetager. Det gælder denne liste på 4 essentielle punkter.

  1. En fuldstændig afklaring med din familie. Er I enige om, hvad der kommer til at ske i fremtiden, når du bliver franchisetager? Hvor meget du kommer til at arbejde? At indtægten måske bliver mere usikker og eventuelt forringet i perioder? Er der fuld støtte og opbakning hjemmefra?
  2. Den rigtige geografiske lokation. Hvordan er aldersfordelingen i området? Er markedspotentialet til stede – også om 3, 4, 5 år? Kan du se forretningen for dig? Hvordan er konkurrencesituationen?
  3. Forretningsplan og budget. Har du styr på nøgletal? Hvor meget skal du omsætte for? Hvad er en god måned – og hvad er en dårlig? Hvor mange ansatte skal du bruge? Hvad skal de have i løn? Hvad skal du betale i lokaleleje?
  4. Samarbejde med franchisegiver. Hvor meget hjælper franchisegiver dig med? Hvor meget skal du selv sørge for? Er der en oplæringsperiode med, og kan du få løbende træning? Har du mulighed for kontakt med hovedkontoret? Og er der andre franchisetagere i dit område, du kan sparre med?

Alt dette er meget vigtigt at have styr på, før du underskriver kontrakten. Sørg for så gode vilkår som muligt til dig selv, inden det hele går af stablen.

Og herefter er det ellers bare at nyde det. God fornøjelse med dit nye, spændende liv som franchisetager!